Erhverv og uddannelse

Mikrolån som støtte til iværksættere. Erfaringer fra andre kommuner viser at mikrofinansiering er et godt værktøj til at få startet nye virksomheder, der kan hjælpe nye danskere med at blive selvforsørgende.

Bæredygtighed og socialt ansvar som en del af iværksætteri og erhvervsudvikling. Det er et langt træk at integrere nye borgere i det danske samfund. Vi vil arbejde for at positive værdier på den sociale bundlinje, prioriteres lige så højt som økonomiske overvejelser.

Understøttelse af små lokale fødevareproducenter som et led i kommunal indkøbspolitik. Vi vil arbejde for at små lokale fødevareproducenter får mulighed for at levere til kommunale institutioner, også selv om der ikke kan indgås store aftaler, som kan dække hele kommunens indkøb.

Udnyttelse af Slagelse kommunes status som frikommune til at fremme erhvervsudvikling. Vi vil arbejde for at det bliver muligt at fortolke fødevarekontrol reglerne smidigt i forhold til de små fødevareproducenter.